Den danske designer Lise Vester, født i 1991, har studeret design i både Danmark og på The Royal College of Art i London. Trods sin unge alder er hun allerede blevet anerkendt for sit talent ved at modtage en række designpriser.
Lise Vester tror på at skabe taktile og æstetiske produkter. Hendes design bygger på folks behov, og fokuserer på at skabe bæredygtige produkter.
Lise Vesters tilgang til at skabe er meget legende og undersøgende. Ifølge Lise Vester skal et design have kant og gerne vække nysgerrighed, og hun arbejder derfor altid med at finde og fremhæve kontraster i sit design, dette i form af farver, materialer eller former. Kendetegnede for Lise Vesters arbejde er måden hvorpå hun får skabt en harmoni mellem forskellige elementer der ellers står i kontrast til hinanden.