Warning: Invalid argument supplied for foreach() in /home/speaks95/public_html/wp-content/themes/ej/includes/routes.php on line 116

Erik Jørgensen

Møbelpolstreren med sans for design

Om os

Historie

Møbelpolstreren med sans for design

Godt håndværk siden 1954

Med kvaliteten i højsædet

Erik Jørgensen Møbelfabrik blev grundlagt i 1954 i Svendborg på Fyn og har gennem to generationer skabt møbler med fokus på håndværk, naturlige materialer og enkel formgivning. Den dag i dag fremstiller vi stadig flere af de designklassikere, som huset oprindeligt blev berømt for – bl.a. Hans J. Wegners ikoniske Ox chair, Poul M. Volthers Corona og Erik Jørgensens eget mesterværk, sofaen EJ 220.

Home Collection Showroom

Nytænkende møbelpolstrer

Erik Jørgensen (1928-1998)

Takket været sin æstetiske sans og uddannelse indenfor sadelmageri og møbelpolstring var Erik Jørgensen (1928-1998) en foretrukken samarbejdspartner for sin generation af nytænkende møbelpolstrere. Og den position har huset formået at opretholde ved at rendyrke ekspertisen inden for polstrede designermøbler.

Holdbare og bæredygtige møbler

med et tidløst formsprog

Fællesnævneren for vores design-samarbejder er ambitionen om at skabe møbler, der er holdbare og bæredygtige. Vi er kompromisløse, når det gælder kvaliteten og detaljerne i polstringen. Formsproget skal være tidløst, og selve fremstillingen skal finde sted med største omhu og omtanke for mennesker og miljø.

Internationale designsamarbejder

Gennem årene er antallet af samarbejder med nye designere vokset støt, og kollektionen tæller i dag møbler designet af bl.a. den prisbelønnede Louise Campbell, den dansk-italienske duo GamFratesi, Monica Förster, norske Anderssen & Voll, Damian Williamson og det alt for tidligt afdøde stortalent, schweiziske Hannes Wettstein.

Anden generation Jørgensen

I dag drives virksomheden af Erik Jørgensens to sønner Niels og Ole Jørgensen.

Milepæle i Erik Jørgensens historie

Ox chair – Designet af Hans J. Wegner i 1960

I 1988 blev Erik Jørgensen kontaktet af Hans J. Wegner, der havde tegnet Ox Chair tilbage i 1960. Stolen havde vist sig at være exceptionelt svær at polstre, men Erik Jørgensen var fortrøstningsfuld, og vidste at han med sin ekspertise kunne løfte opgaven til perfektion. Året efter lanceredes Ox Chair på den internationale møbelmesse i Milano og blev øjeblikkeligt et designikon.

Corona – Designet af Poul M. Volther i 1964

Erik Jørgensen så noget unikt i Corona-stolens flotte formsprog og detaljer. Designet er let, men har samtidig en skulpturel tyngde, der gør stort indtryk. Ikke overraskende er Corona-stolen Erik Jørgensens mest scenevante møbel til dato og figurerer bl.a. i thrilleren Carnal Knowledge fra 1971 med Jack Nicholson, den populære tv-serie Mad Men samt den danske serie Forbrydelsen.

EJ 220 / 270 – Designet af Erik Jørgensen i 1970

Erik Jørgensen var selv en talentfuld møbeldesigner, og EJ 220 vidner om hans flairD for at designe sofaer, som både er stilrene og skønne at sidde i. Med sin lave kasse, smalle armlæn og afslappede fremtoning har EJ 220 dannet skole inden for moderne og minimalistisk sofa-design.

Delphi – Designet af Hannes Wettstein i 2007

Det hele begyndte med en tegning på en serviet i Milano, da Niels Jørgensen og Hannes Wettstein påbegyndte designet af Delphi sofaen. Med sit minimalistiske udtryk og smukke detaljer i polstringen er Wettsteins ikoniske design indbegrebet af en Erik Jørgensen sofa.

Download Highress Download Lowress