NYHED: EJ 220 ELEMENTS

50-ÅRS JUBILÆUM FEJRES MED EN NY LANCERING

EJ 220 Elements, hjørnesofa, stof, Erik Jørgensen sofa

50-ÅRS JUBILÆUM FEJRES MED EN NY LANCERING

50 år med EJ 220

I 2020 kan designvirksomheden Erik Jørgensen markere 50-års jubilæet for en af deres mest populære modeller: sofaen EJ 220. For at fejre at den evigt unge sofa runder 50 år, lancerer Erik Jørgensen EJ 220 Elements – en ny udgave af sofaen, hvor et ekstra lille hjørne er blevet tilføjet.

Download pressemeddelse og billeder

Pressemeddelelse DK Billeder i høj opløsning Billeder i lav opløsning

en direkte forlængelse af den originale sofa

Designvirksomhedens grundlægger Erik Jørgensen, var designeren der tilbage i 1970 tegnede sofaen, som hurtigt blev populær og kendt for det rolige udtryk med simple linjer og lange rene flader. Gennem årene er EJ 220 blevet kendt som en arketype for den danske kassesofa, der er karakteriseret ved netop symmetri og enkelthed. For at hylde en af grundstene hos designvirksomheden, lanceres EJ 220 sofaen nu i en videreudviklet udgave, der bærer navnet EJ 220 Elements.

Det er en af de få gange i sofaens 50-års levetid at designet af EJ 220 videreudvikles, men EJ 220 Elements er en direkte forlængelse af den originale sofa og dens designsprog. Det er med stor respekt for den klassiske sofa, at EJ 220 Elements er blevet til, og er på samme vis udmærket ved et langtidsholdbart design med fokus på enkle linjer og symmetri.

ny vinkel er tilføjet

EJ 220 Elements har tre sæder i samme størrelse, der er delt af et hjørnesæde. Dermed er en ny vinkel blevet tilføjet til sofaen, der hidtil ellers kun har været tilgængelig som en to- og trepersoners. Den nye sofa er formet efter samme enkle og elegante lave kasse som den originale EJ 220, hvor bløde puder bryder med de lange stramme linjer, der pryder sofaens ryg og bund. Ved at udvide sofaen og tilføre et nyt hjørne åbnes der op for at endnu flere danskere og internationale designentusiaster kan pryde hjemmet med en dansk klassiker.

Behovet for en større sofa

”I løbet af de seneste år, har vi set en stigende popularitet og efterspørgsel på hjørnesofaer og sofaer med chaiselong. I takt med at hjemmene og antallet af personer der bor i samme husstand på samme tid vokser, vokser også behovet for en større sofa”. Sådan fortæller Erik Jørgensens salgschef Ole Skyum, der glæder sig over at den klassiske sofa, som så mange har været fornøjede med gennem 50 år, nu kan nå ud til endnu flere.

EJ 220 Elements lanceres under den danske designevent 3 Days of Design 2020, og vil fremadrettet indgå i Erik Jørgensens faste kollektion. Den nye sofa kan ligesom EJ 220 fås i både læder eller tekstil, med eller uden knapper og med forskellige ben.

Produktinformationer

Design: Erik Jørgensen

Mål:

L: 292/192 cm /  B: 86 cm / H: 73 cm / SH: 42 cm

For yderligere information

aga@erik-joergensen.com

Oplev også

EJ 220

Download

Download Highress Download Lowress 3 days of design 2020, Casework sofa

Læs flere nyheder