NYHED: Konami Light

FINE FORMER GJORT SLANKERE

Damian Williamson, high-end sofa

FINE FORMER GJORT SLANKERE

FINE FORMER GJORT SLANKERE

Konami kollektionen udvides med en ny og slankere sofa: Konami Light, hvor dybden på sofaens rygstykke er blevet gjort slankere. Med Konami Light gives muligheden for at det elegante og iøjefaldende Konami design kan finde sin vej ind i flere hjem eller andre rum, hvor pladsen er mindre.

Download pressemeddelse

Pressemeddelelse DK

et endnu lettere udtryk

Det første design fra Konami kollektionen blev præsenteret under den italienske designuge Salone Del Mobile i 2019, hvor danske såvel som internationale designentusiaster forelskede sig i den elegante sofa. Konami sofaen er kendetegnet af bløde former og en fyldig krop, der næsten syntes svævende ovenpå de slanke ben.

Ved den nye udgave af sofaen, Konami Light, er rygstykkets dybde blevet slanket, der, udover at give sofaen et endnu lettere udtryk, også gør det muligt at have den placeret i mindre rum. Konami Light stiller ikke krav til rummet på samme vis som den originale Konami, og ved at tilbyde det samme smukke design med en smal ryg, kan sofaen derved finde sin plads i mindre hjem.

MED RESPEKT FOR ÆSTESTIKKEN

Når englænderen Damian Williamson står bag et design, går han aldrig på kompromis, hverken med komforten eller æstetikken. Sidstnævnte har været en vigtig faktor i udarbejdelsen af Konami Light, hvor justeringerne af størrelsen ikke måtte blive på bekostning af designets æstetik. Konami Light bærer derfor de samme smukke detaljer som resten af Konami kollektionen. Den spinkle sædefront brydes ved at lade små bølger bryde overgangen mellem de enkle hynder, og fine indtræk i sofaens polstring skaber elegance og lethed. Designets navn Konami udspringer også fra sofaens fine former. Konami er nemlig en sammentrækning af de japanske ord ‘ko’ og ‘nami’, som betyder lille bølge.

OM DAMIAN WILLIAMSON

Damian Williamson (f. 1974) er født i London og uddannet på Kingston University ved instituttet for Product Design, hvor han i 1998 afleverede sit afgangsprojekt, “Advanced Materials”. I 2004 grundlagde han sit eget research- og designstudio i Stockholm for at hellige sig missionen med at udvikle enkle, funktionelle og smukke hverdagsobjekter. En pragmatisk tilgang til designprocessen karakteriserer hans arbejder, der samtidig forholder sig følelsesmæssigt til den moderne kultur, de er en del af. Essentialismen vejer tungere end ornamentikken, og Damian Williamsons forkærlighed for subtile detaljer spiller en afgørende rolle i hans drive og skaberkraft. Gennem årene har han bl.a. skabt designs for Zanotta, De Padova og Erik Jørgensen.

Produktinformationer

Design: Damian Williamson

Mål, 3 personers sofa: H: 71 cm / SH: 42 cm / D: 94 cm / L: 277 cm

For yderligere information

aga@erik-joergensen.com

Oplev også

Konami

Kumo

Download Highress Download Lowress 3 days of design 2020, Casework sofa

Oplev andre nyheder