Warning: Invalid argument supplied for foreach() in /home/speaks95/public_html/wp-content/themes/ej/includes/routes.php on line 116

KONAMI 1,5 pers.

KONAMI 1,5 pers.

En invitation fra Damian Williamson

Et møbel er en invitation til at sætte sig ned, til at fortælle og til at opdage et andet menneske. Nu gør Erik Jørgensen det endnu lettere at være tæt på hinanden, men også til at finde plads til Konami, som på én gang er både ganske lille og ganske stor. Det afhænger af, om den bruges som en lille sofa eller en stor lænestol.

Download pressemeddelelse

Pressemeddelelse DK

Livslangt følgeskab

Hver alder har sine behov, og det stiller store krav til de møbler, vi køber. Med Konami i en halvandenmandsmodel gør Erik Jørgensen det muligt at leve et helt liv med Konami. Fra den urbane lejlighed, hvor hver en kvadratmeter er udnyttet, til huset, hvor plads ikke er på tale, og til den tid, hvor der atter nedskaleres.

Med sine blot 133 centimeter kan Konami både være sofaen, hvor dialogen mellem to mennesker opstår, eller lænestolen, der med sin ekstra længde gør det muligt at finde den helt rette siddeposition, uanset om der arbejdes, drikkes kaffe eller hviles.

Damian Williamson har med Konami haft en ambition om at tegne et møbel med komfort og lethed for øje. Derfor har han gjort armlænene bredere og forsynet sofaen med bløde sidde- og ryghynder, så den tager vel imod kroppen. Som kontrast til de behagelige puder har han udstyret Konami med tynde stålben, så den hæver sig graciøst fra gulvet.

Hver en detalje har til hensigt at gøre Konami til helt sin egen, hvilket Damian Williamson gør ved at forsyne Konami med kontrastfyldte detaljer. Hvor spinkle indtræk i ryg og på sider får Konami til at virke mindre stram, opblødes sofaens front med grafiske bølger og inviterer til komfort og afslappethed med sine behagelige hynder.

Japansk bølge

Navnet Konami er japansk og en sammentrækning af ’ko’ og ‘nami’, som betyder lille bølge.

Konami lanceres i en halvandenmandsudgave og vil være at finde hos Erik Jørgensens danske og internationale forhandlere primo september.

Om Damian Williamson

Damian Williamson (1974) er født i London og uddannet fra Department of Product & Furniture Design ved Kingston University. I 2004 grundlagde han sit eget studie i Stockholm og har blandt andet skabt design for Zanotta, De Padova, Erik Jørgensen med flere.

Produktinformationer

Design: Damian Williamson
Ben: Poleret rustfri stål eller karboniseret stål, sort
Polstring: Tekstil fra Kvadrat m.fl.
Mål: H: 71 cm / SH: 42 cm / D: 104 cm / L: 133 cm

For yderligere information

aga@erik-joergensen.com

Download Highress Download Lowress