Stories

Anne Boysen

Designer med passion

Designer

Anne Boysen

Lokation

København, Danmark

Møbel

SHUFFL & Toward

Anne Boysen

Kom helt tæt på tilblivelsen af SHUFFL

Anne Boysen er designer til fingerspidserne, og hendes designs opstår ofte for at imødekomme et behov hun har bemærket.

Anne Boysen Studio

Anne Boysen etablerede sit studio i 2012 i Køge lidt udenfor København. Anne arbejder med kunst, design og arkitektur.

Besøg Anne Boysen Studio

Med øje for detaljerne

Anne Boysen har designet både Toward samt SHUFFL sofaen for Erik Jørgensen Møbelfabrik, og fælles for begge er den research, der er til grund for møblerne samt den fleksibilitet de rummer.

”Min vision med Toward og SHUFFL var at skabe nogle innovative møbler. Toward er designet til at ramme den yngre generation, der bor på mindre plads og derfor har behov for flere løsninger i ét møbel. Mens SHUFFL imødekommer et behov for fleksibilitet i rummet, og udspringer af mit eget behov, når jeg sidder og arbejder. Jeg skal kunne have både mapper og computer samt diverse skitser lige ved hånden” siger Boysen.

Anne Boysen & Toward EJ 123

SHUFFL

skab dit eget landskab

Når SHUFFL sofaen sammensættes af flere moduler, fremstår den som et asymmetrisk landskab med bl.a. afsætningsbord, lampe, strøm og plantekasser, der både kan fungere som bord såvel som rumdeler. I bordet er der et skjult opbevaringsrum, hvor man kan gemme sine mapper, papirer m.m. Både sokkel, plantekasser og bord er udført i egetræ, som er et karakteristika for Annes forkærlighed for de rene nordiske materialer. Ryggen på sofaen fås i 2 forskellige højder for at imødekomme brugerens krav.

Det hele er i detaljen

En særlig lækker detalje er den kraftige fold, der sætter tonen for sofaens udtryk samtidig med, at det understreger Erik Jørgensens ekspertise inden for polstring.

”Jeg ville gerne have at sofaen skulle vise et højt niveau af håndværk, derfor brugte jeg lang tid på detaljerne. Heriblandt var folden meget vigtig for mig, da den sætter hele tonen for sofaens udtryk. Folden er vertikal og understreger rytmen i sofaen sammen med de stramme linjer. Det skaber samhørighed” siger Boysen.

SHUFFL EJ 1600

Vokset op med håndværk

Anne voksede op i et hjem med en far, der var selvstændig møbelsnedker, så hun lærte i en tidlig alder, om konstruktioner og funktioner og det at udarbejde modeller i 1:1. Men ikke så meget om den æstetiske del, som hun holder meget af. Det kom først senere.

”Min proces er altid meget legende og eksperimenterende så skitsering og modelarbejde foregår ofte sideløbende. Jeg elsker at skabe”.

Anne blev uddannet arkitekt fra Arkitektskolen i Århus i 2012. Men det er ikke kun arkitektur og møbeldesign, der interesserer hende, hun har også været på diverse kunstskoler såsom Århus Kunstakademi.

Er du vild med Annes designs?

Oplev SHUFFL og Toward her

Toward

SHUFFL

Download Highress Download Lowress